Hvilken type bunddække er bedst mod ukrudt?

Bunddække holder naturligvis ikke al ukrudt ude af haven, men det hjælper gevaldigt de steder du har plantet det. Desuden er bunddække langt rare for øjet end bar jord eller endnu et stykke med græs. Bunddække inspiration er hvad du får herunder.

Bunddække som tilgodeser havens insekter

Insekter og i særdeleshed bier har brug for vores assistance i haven. Bunddække er et af de steder hvor du både kan tænke på dig selv og på insekterne på en og samme gang. Insektvenlige planter er både stedsegrønt, skyggeplanter og sommerblomster. Du behøver ikke købe dyre insektvenlige blomsterblandinger til dine bede hver sæson. Du kan sagtens nøjes med et blivende bunddække og alligevel tiltrække sommerfugle, bier og andre insekter. Det du kan overveje, handler mere om variationen af planter i din have. Vil du gerne vil tilgodese bier, sommerfugle og andre insekter bør du altså have mange forskellige planter i haven og ikke kun et par få udvalgte i alle bede.

Bunddække til den solrige plads i haven

Lavendel, storkenæb, brudeslør og katteurt er alle blomstrende planter som gør sig godt på solrige steder og steder med lidt skygge. Deres blomst tiltrækker alle mulige insekter og beriger din have med duft og farve. Lavendel er blomsten over alle blomster med sin sarte lilla farve og sin helt særegne duft. Katteurt er også en smuk plante med lang blomstringstid. Den minder lidt om lavendel men har ikke samme duft. Til gengæld tiltrækker den mange insekter. Storkenæb har en smukt intens og smuk farve i forskellige lilla nuancer. Brudeslør er ud over at være en smuk og dekorativ plante i haven, helt ideel at bruge i blomsterbuketter, både direkte afskåret fra planten og når den er tørret.

Bunddække under træer og andre skyggesteder i haven

Skovjordbær, snebær, efeu og perikon er planter der trives i skyggen og som alle giver et smukt bunddække. Skovjordbær giver jordbær som sagtens kan spises. de har en meget intens og sød smag. De er dog ikke særligt store og minder på ingen måde om de jordbær du har i solen. Snebær bliver temmelig stor og skal derfor helst stå alene. Snebær giver fine blomster i foråret, fælder sine blade efter et par farveskift og står dekorativt med sine fine snebær resten af vinteren.

Perikon er smukt grøn hele året rundt og i øvrigt en meget nøjsom plante. Efeu er en meget hurtigt voksende plante som har smukke grønne eller rødlige blade hele året rundt. Efeu kan klatre. Er du ikke interesseret i at udnytte denne egenskab bør du plante den for sig selv. på jorden bliver den ikke særligt høj, men er til gengæld meget dækkende.

Plantning og pasning af bunddække

Du kan i princippet plante bunddække i hele sæsonen. De fleste planter er rimeligt nemme at have med at gøre. Vælger du at plante dit bunddække i eftersommeren eller i det tidlige efterår kan du nyde de første blomster allerede næste forår.

Grav et hul en halv eller en hel gang større end plantens rodklump. Fyld hullet med vand og lad det sive helt væk. Plant derefter planten og tryk jorden let ned omkring planten.

Om foråret kan du godt tilføre lidt kompost eller anden gødning.

Vand ved behov sommeren igennem. Et lille råd om vanding er at bruge regnvand. Regnvand indeholder ikke nær så meget kalk som postevand og er derfor meget bedre for de fleste planter i haven.

Et lille tip til at forlænge blomstringsperioden er at klippe de visne hoveder bort så ofte som muligt. Planten bruger unødig energi på de visne hoveder, som straks bliver frigivet, når du fjerner dem.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *